BLUS

Danmarks gastronomiske foodservicemagasin

Velkommen til den 4. udgave af foodservicemagasinet BLUS, som bærer temaet ØKOLOGI & BÆREDYGTIGHED.

 

Magasinet BLUS er lavet af lyst og passion for mad. Fordi vi tror på, at god mad er livskvalitet. At lyst og passion for mad i foodservice kan skabe en bedre forretning, faglighed og fremtid for alle.

 

Vi befinder os i en fantastisk branche, og arbejder hver dag hårdt for at blive den foretrukne fødevarepartner for hele Danmarks professionelle køkken. Sammen kan vi fremelske passion for mad. Sammen kan vi sætte fokus på, hvad det er, der gør mad til en god forretning.

Velkommen til magasinet BLUS og rigtig god fornøjelse.

Food by Coor sætter økologien først

Food by Coor | Økologi som standard

Coor er en af landets største facility-virksomheder og vi har i denne udgave af BLUS besøgt deres hovedkvarter i Herlev, hvor køkkenchefen Mathias Boock deler ud af sine visioner og demonstrerer, hvordan de hver dag arbejder på at lave velsmagende, økologisk mad til mange. Kom med helt ind i maskinrummet og hør om de daglige udfordringer, om hvordan de har fået en økologiprocent på imponerende 95% og om deres arbejde indenfor social bæredygtighed.

Frederiksgade 42 og den grimme gulerod

Vred, modig og økologisk

Christian Bøjlund er et kendt navn i og omkring Aarhus. Han har helt klare holdninger til økologi og bæredygtighed og han er ikke bange for at sige sin ærlige mening om emnet. Retterne på hans Restaurant Frederiksgade 42 rummer alle en fortælling om passionen for økologi og for bæredygtighed i alle afskygninger. Tag med en tur på det imponerende spisested og hør Christian dele ud af sine erfaringer med økologi, 80/20-principper,  socialt ansvar og ikke mindst omkring fænomenet green washing. Se også tilblivelsen af en af signaturretterne, nemlig "den grimme gulerod".

Opskrift på taco med røget laks, avocado og lakserognssalsa

Nordisk laks på sydamerikansk manér

Her får du indblik i en opskrift, som vil vække begejstring hvorend du måtte servere den. Røget laks, sprød tortilla, krydrede lakserogn og smagfuld avocado. Der er noget for alle sanser og smagsløg, når du her får vejledning i at lave en nyfortolkning af den populære "fish taco". Vi bruger varmrøget laks til retten, da det både er nemt at håndtere og rummer meget smag. Eksperimentér evt. selv og tilsæt gerne en laks med en spændende krydderiblanding. Det kunne fx være en variant med rød og grøn peber. Se hele opskriften i BLUS magasinet og brug videoen til vejledning. 

Opskrift på stegt dyreryg med sichuanpeber og kakao

Det er vildt lækkert og lækkert vildt

Det er lige nu, at du kan få fingre i de magre og smagfulde dyrerygge, som skydes i danske og svenske skove og leveres til dig allerede dagen efter. Her viser vi både hvordan du klargør dyreryggen og laver en fantastisk visuel og velsmagende ret. Retten er på en måde klassisk, da vi serverer vildt med rødbeder og brombær, men vi har samtidig leget med smagsindtrykket ved at bruge sichuanpeber med citrus-noter, kaffe og kakao, som bidrager med den ristede, mørke smag, som spiller godt sammen med det mørke kød. Du finder hele opskriften i BLUS magasinet, men lad dig gerne inspirere af videoen, når du skal igang.

Tidligere udgivelser